For aktive og nysgerrige rejsende udenfor turismens hovedstrøg
Hvad er Rubys singleferie?
Singler
Rejser du alene, er denne ferieform fantastisk. Her er du sammen med andre singler om at skabe en god ferie. Ofte er det sociale i højsædet, og danner grundlaget for mange fælles aktiviteter, måltider og hyggelige stunder. På singleferierne rejser du ikke sammen med børnefamilier eller par, og vi har indkvarteringen helt for os selv – dine medrejsende er altså udelukkende voksne singler fra Ruby Rejser!
En del af fællesrejsekonceptet eller ren forkælelse på hotel?
På nogle af singleferierne er du indkvarteret på hotel eller flodbåd, hvor personalet forkæler dig med rengøring på din indkvartering og med lækker mad, ofte fra det lokale køkken. Andre singlerejser laves på baggrund af fællesrejsekonceptet, hvor du selv er med til at danne grundlaget for en god ferie – både med madlavning, rengøring og de fælles aktiviteter. Læs mere om det enestående fællesrejsekoncept her.
Ruby repræsentant
På alle vores singleferier finder du en repræsentant fra Ruby Rejser. Repræsentanterne er bl.a. med for at ”holde styr på tropperne” og koordinere madhold på de steder, hvor du selv er med til at lave mad. Ligeledes kommer de med forslag til aktiviteter, selvom disse dog ofte kommer af sig selv, når folk hygger sig i hinandens selskab.