|
For aktive og nysgerrige rejsende uden for turismens hovedstrøg
Lidt historie
Ruby Rejser startede som så mange andre rejsebureauer med at arrangere rejser med et indhold, som vi selv gik meget op i, nemlig skirejser. Dette skete med tilbud for studerende på Aarhus Universitet i 1974 - fra 1984 suppleret med cykelferie, transport med egen cykel og i starten ferie på egen hånd. De fleste bureauer, som er startet på begejstring, holder sjældent længe; men vi har været seje.
Vores egen udvikling
Der er siden dengang sket en rivende udvikling i vore tilbud, i antallet af rejsende - og til dels også i vores og vore rejsendes alder - vi er ikke kun for de studerende, men for rejsende i alle aldre, der kan lide at bevæge sig i naturen, selv at opleve og være aktive, men som også kan begejstres at de samme ting som begejstrer os.
Vore rejser indeholder en smittende glæde og stolthed over det vi laver, det som vi selv har udviklet og oplevet, og det som er med til at give os den daglige glæde ved vores arbejde.
Flere æg i kurven
Ruby Rejser har hen ad vejen inddraget andres ideer. Bl.a. ved at overtage og videreføre andre bureauers aktiviteter:
Ruby Rejser fortsatte i 1995 Ullers Vandrerejser, som en naturlig udvidelse af de måder man kan bevæge sig i naturen på - på naturens præmisser.
Før vinteren 2001 købte Ruby Rejser bureauet Iderejser og videreførte de fællesrejser, som Iderejser havde udviklet til en unik ferieform.
I efteråret 2002 har Ruby Rejser overtaget alle aktiverne fra det konkursramte Nærplan Rejser. Vi fik derved mulighed for at videreudvikle vores flycamping.
I foråret 2008 overtog Ruby Rejser en del af aktiviteterne fra det konkursramte Aktiv cykelrejser. Herefter har Ruby Rejser udviklet en række ture med udgangspunkt i denne gruppes intereser og behov.
|