Tilbage til forsiden
For aktive og nysgerrige rejsende udenfor turismens hovedstrøg

Nyhedsbrev April 2008

Udgivelsesdato : 14-04-08

Nyhed - Cykel-øhop i Kroatien
Cykelkrydstogt fra ø til ø i det Kroatiske øhav - vi har fundet en rigtig perle. Sejlads i flot og nyrenoveret båd kombineret med at cykle rundt på 6 forskellige øer i Kvarnerbugten.  Vi har båd og besætning for os selv. Hver dag er der mulighed for nye spændende cykeloplevelser. Du kan også vælge at blive om bord og sejle med til næste mødested for cyklisterne. Det sværeste bliver at bestemme sig. En perfekt kombination af udforskning af de nordlige øer i Kroatien fra en cykelsadel med livet om bord, badning i det turkisblå hav og besøg i charmerende små havnemiljøer.

12.-19. juli 08 kr 4.990,  hvis du selv kommer frem.

Direkte fly fra Kastrup og transfer til båden tillæg kr 3.500,-. 

Se mere om cykel-øhop i Kroatien her.


 

 

 

 

 

Korsika - tilbud på afgang 7. juni 
På denne afgang har vi nogle gode tilbud på Korsika - en uge med afrejse 7.juni fra København. Fly and drive for de eventyrlystne, der har lyst til at udforske Skønhedens Ø på egen hånd. Der er altid oplevelser at finde på Korsika.
Fly + bil ved to personer: 2775 kr./person
Ønsker du at være fastboende, har vi i samarbejde med  Saint Michel i Ile Rousse nedsat nogle få indkvarteringer.  Studio/lejligheder med balkon/terrasse - 400 m til centrum og 500 m til sandstrand.
2 x studio: Fly + transfer + studio på St. Michel i Ile Rousse i 1 uge: 2975 kr./person v 2 personer
1 x lejlighed: Fly + transfer + 2-vær. lejlighed på St. Michel i Ile Rousse i 1 uge: 2675 kr./person v. 4 personer; 2875 kr./person v. 3 personer; 3350 kr./person v. 2 personer.

 

 

Ny båd til cykelkrydstogter i Holland
Vindmøller og kanaler. Afstressning og aktivitet. Vore CYKELKRYDSTOGTER i Holland-Belgien er utroligt populære. På  Holland-krydstogterne med start og slut i Amsterdam indsættes der nu en nyere og større båd, MS SERENA.
Priser fra kr. 4900 pr. person.
Derfor har vi igen ledige kahytter på disse ture i højsæsonen -  juni, juli og august.

På  Holland-Belgien-turen fra Amsterdam til Bruxelles gennem Flandern er der endnu ledige kahytter på afgangene den 5.juli og 12.juli i højsæson. Flandern - fransk charme og belgisk øl. God tur.  

Se mere om cykelkrydstogter i Holland.

 

 

 

Frankiske vinmarker, slotte og klostre - ny cykelferie i Tyskland
Ny cykelrute langs floden Main. Her i Franken - hjertet af Tyskland – finder du fortryllende landskaber og charmerende byer, som bare venter på at blive udforsket. Følg floden Main og dens mange sløjfer fra Bamberg til Würzburg. Turen er en let tur og uden stigninger - oftest på gode cykelstier eller mindre befærdede veje. Bagagetransport inkl.
  Se mere om cykelruten her.

Billeder fra din ferie ?
Delebilleder - har du set på vores hjemmeside, om der er billeder fra din ferietur?  Eller har du lyst til at dele dine billeder med dine medrejsende ? Der findes i dag en række hjemmesider, der tilbyder gratis faciliteter til at dele billeder. Send os en mail, når du har lagt dine billeder op, så sørger vi for at sætte linket på hjemmesiden under Inspiration => "gæst til gæst".  Har du tid og lyst har flere af hjemmesiderne mulighed for ferie skildringer og billedtekster.

 

 

 

 

   

Denne vinter og næste -  samt vinder af gavekort
Vintersæsonen er forbi, og vi vil benytte lejligheden til at sige vore gæster tak for en god sæson. Vi har haft mange gæster afsted og vores nyhed Mysuseter blev vel modtaget. Bedre langrendsområde kan vi næppe få. Vi  fortsætte her næste år - eventuelt kommer der enkelte forbedringer.

SÅ - sæsonen 2007/2008 er ovre; men sneafdelingen har ikke gravet sig ned. Næste sæson er under planlægning - og selv om priser endnu ikke er på plads, modtager vi allerede de første reservationer. Nogle rejsemål og datoer er meget efterspurgte - ikke mindst de store hytter. Så har du en forespørgsel eller et ønske - ring til os.

Til slut - tak for de mange spørgeskemaer vi har modtaget. Blandt de udfyldte spørgeskemaer har vi udtrukket vinderen af et gavekort på kr. 1000,-. Det blev Kirsten Nissen fra Værløse, der vandt.  Vi har allerede sendt en mail til Kirsten.

 

 

Gå foråret i møde !
Kig ud af vinduet.......  Vi kan melde at der er i dag 21 grader på Mallorca, hvor en af vore vandregrupper lige har nydt foråret med smukke naturoplevelser, dejlige medrejsende og et godt hotel. I april har vi også en tur til den skønne italienske klippekyst Cinque Terre, kåret som Europas bedste rejsemål.
I maj har vi Azorerne og Andalusien på programmet. Hvis du er hurtig, kan du nå at komme med.
Vi har mange vandreture over sommeren, efteråret og til næste vinter. Ring og hør nærmere eller se
oversigten over turene på den blå bjælke under ferietyper på vor hjemmeside.

 

 

 

Sjov sommer som guide eller medhjælper i Sydeuropa ?
Vi mangler stadigvæk enkelte guider, madkoordinatorer og medhjælpere til nogle af vore sommerdestinationer.

Korsika: 1-2 guider i perioden 14.juni - 12. august

Kitzbühel: Medhjælpere og madkoordinatorer til vores hotel i perioden 16. juni - 1. september. Du skal kunne arbejde min. 3 uger i perioden

Thassos: 2 guider fra 12. juli - 9. august - gerne et par.

Valloire: Medhjælpere og madkoordinatorer til vores hotel i perioden 23. juni - 19. juli og 8. august - 24. august.

Læs mere om jobs'ene på vores hjemmeside. Har det interesse, så skriv et par ord om din kvalifikationer til Lene Gaardbo.

Månedens 200,- kr  tur er  til  Korsika, Skønhedens Ø
Er du hurtig ?  2 x 1-uges flybilleter til Korsika (fly only)  med afrejse 7.juni 08 fra København for kr. 200,- per billet  - sælges til tilmeldte modtagere af dette nyhedsbrev efter først til mølle princippet. Send en mail til Ruby Rejser med navn og dagtelefon mærket "200".  Hører du ikke fra os i løbet af denne uge, har du ikke været hurtig nok.
Men - mon ikke der kommer et nyt tilbud i næste nyhedsmail.
Husk tilbuddet gælder kun dig - evt. ledsagere må betale normal pris, ligesom tilkøb er til vores normale priser

 

 

 

Mange hilsener fra Frida, Dorthe, Per, Jens Ole, Maria, Jan, Annemette, Lene, Lise, Elsebeth og Lars




Ruby Rejser | Mejlgade 46B | 8000 Århus C | Tlf.: 86153599 | Fax: 86159633 | Email: ruby@ruby-rejser.dk | Vilkår og betingelser
.