Tilbage til forsiden
For aktive og nysgerrige rejsende udenfor turismens hovedstrøg
Transport

 

Royal Class hvilebusser - komfort og sikkerhed
En komfortabel og sikker busrejse er forudsætningen for en nem start på skiferien. Tilmed kan du nyde hele 8 dage på ski. Du slipper for ansvaret for at køre selv og som busgæst får du tilmed morgenmad på udrejsen og aftensmad på hjemrejsen med i prisen..

 

 

Røg- og støjfrit indeklima
Alle vore busser er røgfri. Også for chaufførerne.
Endvidere er busserne video-, og musikfrie så du i fred kan nyde en bog eller lytte til din egen medbragte musik.

 

 

Bussens indretning, Royal Class hvilebusser

Ruby Rejser benytter Royal Class hvilebusser på alle destinationer. Busserne er meget komfortable langtursbusser med det mest moderne sikkerhedsudstyr. Naturligvis med toilet og god benplads.
Royal Class busserne sikrer masser af benplads og komfortable hvilestole. Alle rejsende kan sidde fastspændt i hofteseler under kørslen. Små børn må medbringe autostol, der kan fastspændes i hoftesele for at kunne være fastspændt, babyer 0-1 år skal sidde på forældres skød (max en baby pr 2 voksne), men vi anbefaler, at der også købes sædeplads til den yngste.

Sædet kan individuelt vippes betydeligt længere tilbage end i en almindelig bus - op til 45 grader - og alle stole har separat benstøtte. Det kan være en fordel at medbringe en pude og evt. et tæppe til natten.

Færre stolerækker i bussen bevirker at afstanden mellem sæderne er forøget væsentligt. Hvis du er 190 cm vil du på de fleste sæder stadig have 10-15 cm fra knæet til sædet foran.

Vi anvender Royal Class busser i forskellige længder, og i en eller to etager.



 

 

 

Forplejning
I bussen kan du købe varme og kolde drikke, men du er også velkommen til at medbringe selv. Bemærk at Ruby Rejser har morgenmad på udrejsen og aftensmad på hjemrejsen incl. i rejseprisen.
Nedenfor serveres morgenbuffet på vejkroen Sinclair i Kvam:



 

Bagage
Du kan medbringe et sæt skiudstyr/snowboard og din personlige bagage. Kælke, pulke samt anden omfattende bagage kan kun medbringes efter aftale med os, og mod et tillæg på kr. 200. Ski bør være emballeret i pose eller lignende. Skal du bo i hytte kan du medbringe op til 3 kg mad/prs.
Bemærk restriktioner på tobak samt øl, vin og spiritus: Læs vejledning fra det norske toldvæsen her.
Hvert stk bagage må helst kun veje 10-15 kg, aldrig over 20 kg. Hellere flere mindre enheder end en stor. Dette sker af hensyn til chaufførernes arbejdsmiljø.

 

Kør selv 
Du kan vælge selv at sørge for transporten til de fleste af vore indkvarteringer.

Fællesrejser: Vi har gode rabatter, hvis du ønsker at køre selv til et fællesrejsested. Rabatterne finder du i prislisten ud for de enkelte indkvarteringer.

Individuelle rejser: For individuelt rejsende til hytter, fjellstuer og højfjeldshoteller finder du prisen for opholdet alene under hver enkelt indkvartering.

 


F a s t l i n k s

-Tilmeld dig vores nyhedsbrev

-Se sidste nyhedsbrev

-Vindere nyhedsmails, 200 kr rejser

Varm sommer på cykelcruise
Nye vandreture
Drøm dig væk fra den råkolde danske vinter, tænk allerede nu på sommerferien
Ruby Rejser | Mejlgade 46B | 8000 Århus C | Tlf.: 86153599 | Fax: 86159633 | Email: ruby@ruby-rejser.dk | Vilkår og betingelser
.