|
Vinterrejserne
Vore busser er om vinteren den mest populære transportform til skiferien i Norge. Ingen andre transportformer kan give hele 8 dage på ski indenfor en normal ferieuge. Du slipper for ansvaret for at køre selv og som busgæst får du tilmed morgenmad på udrejsen og aftensmad på hjemrejsen med i prisen..
Hent vinterbuskøreplan og bussædepriser her: Hent pdf
Sommerrejserne
Vore busser kører direkte frem til rejsemålet, og kombineret med den korte afstand på de destinationer hvor vi bruger busser er dette den mest hensigtsmæssige transportform. Busserne kører til vore to fællesrejsehoteller i Valloire i de franske alper samt Kitzbühel i Østrig.
Du kan også benytte busserne udelukkende som transport - og medbringe din cykel. Prislisten og køreplanen ser du nedenfor:


Beskrivelse af vore busser og om kørslerne, bagagemedtagning etc.
Røg- og støjfrit indeklima Alle vore busser er røgfri. Også for chaufførerne. Endvidere er busserne video-, og musikfrie så du i fred kan nyde en bog eller lytte til din egen medbragte musik.
Bussens indretning, Royal Class hvilebusser
Ruby Rejser benytter Royal Class hvilebusser på alle destinationer. Busserne er meget komfortable langtursbusser med det mest moderne sikkerhedsudstyr. Naturligvis med toilet og god benplads. Royal Class busserne sikrer masser af benplads og komfortable hvilestole. Alle rejsende kan sidde fastspændt i hofteseler under kørslen. Små børn må medbringe autostol, der kan fastspændes i hoftesele for at kunne være fastspændt, babyer 0-1 år skal sidde på forældres skød (max en baby pr 2 voksne), men vi anbefaler, at der også købes sædeplads til den yngste.
Sædet kan individuelt vippes betydeligt længere tilbage end i en almindelig bus - op til 45 grader - og alle stole har separat benstøtte. Det kan være en fordel at medbringe en pude og evt. et tæppe til natten.
Færre stolerækker i bussen bevirker at afstanden mellem sæderne er forøget væsentligt. Hvis du er 190 cm vil du på de fleste sæder stadig have 10-15 cm fra knæet til sædet foran.
Vi anvender Royal Class busser i forskellige længder, og i en eller to etager.

Forplejning I bussen kan du købe varme og kolde drikke, men du er også velkommen til at medbringe selv. Bemærk at på Ruby Rejsers vinterture er inkluderet morgenmad på udrejsen og aftensmad på hjemrejsen. Nedenfor serveres morgenbuffet på vejkroen Sinclair i Kvam:

Personlig bagage
Din almindelige, personlige bagage kan medbringes på alle vore busrejser.
Hvert stk bagage må helst kun veje 10-15 kg, aldrig over 20 kg. Hellere flere mindre enheder end en stor. Dette sker af hensyn til chaufførernes arbejdsmiljø.
Ekstra bagage til vinterferien, skiudstyr og mad: Du kan medbringe et sæt skiudstyr/snowboard og din personlige bagage. Kælke, pulke samt anden omfattende bagage kan kun medbringes efter aftale med os, og mod et tillæg på kr. 200. Ski bør være emballeret i pose eller lignende. Skal du bo i hytte kan du medbringe op til 3 kg mad/prs. Bemærk restriktioner på tobak samt øl, vin og spiritus: Læs vejledning fra det norske toldvæsen her.
Ekstra bagage til sommerferien, cykler og evt. anden bagage:
Du kan kun medbringe din cykel hvis du bestiller den i forbindelse med din tilmelding til rejsen. Cykler kan kun medbringes i begrænset omfang. Cyklerne vil blive placeret i bagagerum på bussen, Ruby Rejser kan ikke længere medbringe vore cykeltrailere frem til vore rejsemål.
|