|
Sarajevo er den by, der har givet mig de største oplevelser. Glæde, farver, smukke gamle huse, sefardiske jøder, troende muslimer middelalderlige håndværkergader, serbiske græsk ortodokse, østrigske romersk katolske i en skøn sammenblanding - en af historiens største smeltedigler i Europa.
Alligevel er det ikke mange år siden at 3½ år belejring, med snigskytter der konstant skød efter alt der bevægede sig i gaderne, angreb med mortergranater - og ikke mindst hver dag i gennemsnit over 50 ramte, de fleste mere eller mindre hårdt såret, men også med 3500 dræbte indbyggere, civile såvel som politisoldater og selvbestaltede forsvarere af byen.
Fontainerne i Sarajevo
|
Sarajevo har i historien været kendt for det fantastiske drikkevand, der i rigelige mængder løb ned fra bjergene, og i tidligere tider var mange drikkefontainer spredt ud over byen - eller Sibilj, som er et arabisk ord for en kiosklignende |
 |
træbygning med en fontaine.
I det gamle tyrkiske kvarter midt i Sarajevo står den sidste, og meget berømte fontaine - på et stemningsfyldt torv med cafeer, duer i tusindvis og en høj minaret i baggrunden. . |
Belejringens Sarajevo
| Fra den 5. april 1992 til den 29. februar 1996 var Sarajevo belejret og befolkningen var lukket helt ude fra omverdenen af styrker fra den selvudnævnte republik Srbska og den Jugoslaviske hær. |
 |
Målet var at fordrive befolkningen, ikke at indtage byen. Midlerne var blodige, snigskytter gjorde gaderne usikre, mortergranater forårsagede massakrer. Mindepladen her er til minde om 43 dræbte ved markedet den 28.8 1995 |
Sarajevos roser
|
Gaderne i Sarajevo har en række "roser" spredt over byen. De er et minde om, at her faldt en morter-granat, og her blev et liv taget.
Granaterne lavede kratere på gaderne hvor de ramte, med det karakteristiske mønster.
|
 |
Krateret blev fyldt med en rød farvemasse.
90% af alle bygninger i byen var mere eller mindre beskadiget, næsten alle er nu repareret - ligesom roserne forsvinder fra gaderne efterhånden som de bliver renoveret. |
|
