Hafjell

Skiferie i Norge

Hafjell - Olympiske dimensioner

Her er Ruby Rejsers hyggelige fællesrejser til Hafjell, der et utroligt velfungerende alpint skiområde. Norges 3. største. De olympiske alpinanlæg er velholdte og den gode sammenhæng sikrer en optimal vinterferie uden spildtid. 
Stadige forbedringer sikrer at Hafjell forbliver et af de bedste alpinområder i Norden. Den flotte gondolbane fører dig 2,5 km højere op i fjeldparadiset.

Det store udvalg af pister giver dig mulighed for enten at teste dine evner på de olympiske bakker, eller blot nyde den smukke natur i et mere mageligt tempo på de blå og grønne nedfarter, som skærer sig igennem et utroligt flot område med mange panoramaudsigter.
Ved foden af alpinanlægget kan børnene få mange timer til at gå. Her er anlagt et skønt område med børnelift, miniterrænpark med lille halfpipe, hop, pukkelpist, orgeltramp og børneskiskole. Også snowboard folket finder en fin terrænpark.

Vær OBS på at der i perioden 12. februar 2016 til og med 21. februar er YOG (Youth Olympic Games) i Hafjell - dette medføre at enkelte pister og parken er lukket af. Der er stadigt masser af piste til rådighed. Se dette LINK for overblik.

 

Gaiastova Esben Haakenstad     WEB Gondol Esben Haakenstad


Endvidere tilbyder området et righoldigt udvalg af varmestuer, cafeer og restauranter, hvor du kan slappe af imellem dagens skiaktiviteter og der er flere gange om ugen mulighed for aftenskiløb på oplyste pister samt kælketure ved familieliften. 

Også som langrendsområde giver Hafjell mange muligheder.

Transportformer
Royal Class bus, Flybus fra Gardermoen (uge 7, 8, 9 og 10) eller kør-selv.
Afstand fra Oslo: 200 km

Ferieformer
Fællesrejser for alle på Aasletten Pensionat i uge 6, 7, 8 og 9.

Se også single med børn tur til Kvitfjell - (uge 5B og uge 9) samt "Single med børn-priser" Kvitfjell samt Skarslia i flere uger. 

Individuelle rejser til Hafjell Hotell, Alpinlandsbyen Pluss og Solsiden Lejligheder fra jul til og med påske.

Her kan du se indkvarteringernes placering i forhold til skiløbet.

Skifakta 2015-16

  • 30 pister:
    • 4 sorte
    • 7 røde
    • 10 blå
    • 9 grønne
  • 35 km pister (20 km pister kan dækkes med kunstsne).
  • Længste nedfart er 7 km - højdeforskel fra top til bund 835 m (1030/195 m.o.h.)
  • 15 lifte:
    • 1 gondol
    • 3 firestols-lifte (2 ekspreslifte)
    • 10 T-lifte.
  • Samlet kapacitet 13.500 prs./time

Åbningstider: 9.30 til 16.30 (før 30. januar kun til 15.30)

Aftenskiløb efter 5. januar 2016: tirsdag til torsdag holder skiområdet åbent helt fra kl. 9.30 til kl. 19.

Stort snowboardområde ved mellemstationen med halfpipe, big jump, quarterpipes, boardercross og fun boxes. 

Se også interaktivt liftkort på Hafjells hjemmeside.

 Hafjell Alpin

For langrendsløberen er der gode udfordringer at hente på højfjeldet. 
Netop her giver den store gondol et ekstra lift lige ind i et højfjeldsterræn med mange flotte udsigter og blide langrendsløjer. Langrendsløjperne har alle udgangspunkt på Mosetertoppen. Det er også muligt at nå hertil i egen bil.

Om der igen er skibus op til Gaiastova kommende vinter er desværre uklart på nuværende tidspunkt - vi ved mere i starten af december.

Løjpemaskinens færden kan du se på linket til dens GPS her

Skifakta:

    • 300 km, heraf 250 på højfjeldet.
    • På fjeldet går løjperne fra 840 til 1050 m.o.h.
    • 150 km opkørte, godt præparerede løjper.
    • Løjpenettet er først udbygget i løbet af januar.

Hafjell Langrend

Der er to store skiudlejninger på Hafjell - Hafjell Skiutleie og Skibua.

Hafjell Skiutleie ligger ved Gondolen og er stor og velfungerende.

Vi har igen i år en rigtig god aftale med skiudlejningen på Skibua, der ligger lige overfor Aasletten Pensjonat. 

Ruby Rejsers kunder får 20% rabat i løbet af sæsonen, undtaget uge 7 hvor rabatten er 10%, ligesom det er muligt at bytte skitype én gang uden beregning. 

Rabatten får du ved at fremvise dit rejsebevis fra Ruby Rejser, når du betaler. 

Skibua har vi erfaringer med fra de sidste år, hvor udstyret har været helt i orden. Du kan se flere priser på deres hjemmeside - klik på skibuahafjell.no. En omtale af Skibua finder du her.

Du kan også forudbestille via hjemmesiden, skriv en bemærkning om, at du er på skiferie med Ruby Rejser. 

Nedenstående er Skibua's ordinære priser i NOK:

 

Vejledende priser i norske krone.
Mere information på www.skibuahafjell.no

 

 

Priseksempel: Gruppeundervisning 4 dage a 90 minutter NOK 995,-. Se nærmere på Hafjells hjemmeside.

Det er muligt gennem Ruby Rejser at tilkøbe Hafjell-liftkort, se priserne nedenfor.

NB: Husk at bestille liftkort gennem Ruby Rejser senest 2 uger før afrejsen.

Liftkort Hafjell 2016      
Uge 6 + 9 Børn 7-15 år Voksen 16-64 år Pensionist 64 år+
Antal dage      
4 830 1040 830
5 980 1230 980
6-8 1120 1400 1120
Uge 7 + 8 Børn 7-15 år Voksen 16-64 år Pensionist 65 år+
Antal dage      
4 880 1140 880
5 1030 1330 1030
6-8 1170 1500 1170
Børn 0-6 år gratis ved brug af hjelm, men skal have Keycard      
Priserne er i danske kroner og gælder  ved forudbestilling gennem Ruby Rejser.