Hemsedal

- Skiferie i Norge

Hemsedal byder på det hele – for alle. Hemsedal et af Norges største alpinområder beliggende i fjelde, der har fået kælenavnet Skandinaviens Alper. Her finder du 45 km pister i alle sværhedsgrader inklusiv børnebakker, snowboardparker, sorte pukkelpister og gode off pistemuligheder.

Selvom området er mest kendt for sit alpine terræn, finder du her et godt langrendsterræn med muligheder for både skovterræn og tur på højfjeldet. 
Vi er højt oppe – nordligt i Hallingdalsområdet ligger Hemsedal omgivet af næsten 2000m høje fjelde. Placeringen og højden giver en stærk naturlig snesikkerhed – som naturligvis er støttet af snekanoner. Alpincenteret åbner i begyndelsen af november og lukker omkring 1. maj.

Vi gentager gerne – her finder du det hele! Der er 52 pister, 5 parker, 24 lifte – i alt ca 45 km pister. 

Perfekt område for børn og begyndere med hele 5 børnebakker og et kæmpestort børneland. Her er det sjovt at være begynder, og børnene finder masser af muligheder i børnelandet, hvor de kan stå på ski, tegne eller varme fødderne i tipien.

Snowboard og free-style folket finder en kanon park (2009 kåret til de 7. bedste i verden) med halfpipes, big-jump, quarterpipes, fun box og en lang række hop og rails.

Området har Norges højeste piste, der starter fra Totten i 1457 m – udsigten er fantastisk og turen ned på den grønne piste er nem. Dog er der kun en lift op, så der kan være lidt trængsel – tag turen først på ugen.
De fleste pister starter dog fra Tinden, der kun er 53 m lavere end Totten. De brede pister ligger tæt og krydser hinanden og de kan kombineres på mange måder. Der er altid nye muligheder.

Modsat sydpå er det ikke ulovligt at at tage på off-piste ture i Norge og Hemsedal byder på mange fantastiske ture. Husk det er altid på eget ansvar og vi anbefaler at bruge områdets guider.

Vi har skibus de 3,5 km fra Fausko Skysstasjon til Alpincenteret morgen, middag og eftermiddag. Og vi skal nok få det til at passe, så fællesmadlavning ikke står i vejen for skiløb. Det er jo derfor vi er her. 

Solheisen Skisenter er et mindre alpinområde beliggende i Grøndalen. Området ligger solvendt og er et hyggeligt familieområde, men rummer dog også fine off piste muligheder. Skibussen kører også hertil. Dit Hemsedal liftkort dækker også Solheisen; eller du kan vælge at købe et billigere lokalt skikort. 

Skifakta alpint:

  • 47 pister:
    • 5 sorte
    • 9 røde
    • 13 blå
    • 20 grønne 
  • Kæmpe børneområde med 8 lifter og rullebånd 
  • 4 terrænparker
  • 21 lifte:
    • 6 stolelifte
    • 4 T-lifte
    • 8 tallerkenlifte
    • 3 rullebånd
  • Samlet kapacitet 28.500 prs./time
  • 40 km pister hvoraf over 20 km kan dækkes med kunstsne.
  • Højdeforskel 810m. 
  • Længste nedfart 6km. Højdeforskel: 850 m


Åbningstider: Hver dag kl. 09.00- 16.30. 

Du finder hele tre varmestuer på Hemsedal Alpinsenter. 

Vil du have en rundtur på Hemsedal Alpincenter ? Klik her: ALPINCENTER TUR

 

Hemsedal Skisenter

Fausko Skystasstasjon ligger lige på løjpenettet, der giver dig 120 km maskinpræparerede løjper i dal og skovterræn samt 90 km afmærkede højfjeldsløjper Direkte fra Fausko går løjper såvel længere ind i dalen forbi Solheisen Skisenter, som ned mod Hemsedal Alpincenter, Hemsedal Centrum, Ulsåk og længere ud. Her kan du boltre dig på lette løjper.

Hovedløjpen igennem dalen passerer lige forbi Fausko – hvor du også kan starte på Knuteløype, der er er en rundløjpe på 8 km. Løber du ind mod Solheisen (ca. 5km) er der en mindre rundløjpe eller mulighed for at tage liften op på højfjeldet, hvor du finder rundløjper på 5 – 15 km – sværhedsgrad middel til vanskelig. Eller du kan tage rundløjpen Feten/Storeskar på 22 km. Mulighed for bus hjem ca. halvvejs. Løber du ind til Hemsedal Skisenter kan du tage liften op og finder på toppen højfjeldsløjper – rundløjper samt mærkede løjper helt til Gol, Ål og Skarslia. 
Løjperne i dalen er præparerede til såvel klassisk som skøjteteknik. Løjpemaskinen er udstyret med GPS og du kan se hvor den har kørt på følgende link: løjpemaskinen i Hemsedal


Fausko Skysstasjon finder du i Tuv - lige ved løjpenettet.

 

SE DET SPÆNDENDE LANGRENDSPROGRAM UNDER FAUSKO SKYSSTASJON 

 

Hemsedal Langrend

Priser

Hvis du bestiller før 30. november 2014 får du 10 % rabat på liftkort på minimum 4 dage i forhold til nedenstående priser.  Du modtager nærmere information sammen med din rejsebekræftelse. 


Liftkort til Hemsedal koster for 8 dage 1790 NOK for voksne og 1460 NOK for børn 7-15 år og seniorer 65+. Børn under 7 år kører gratis - med hjelm. 
Hermsedal har forældrepas, hvor 2 voksne kan dele liftkort, så den ene kan stå på ski, mens den anden tager sig af børnene.

En enkelttur med skiliften koster NOK 75,-  


Der er rigtig mange muligheder...  Du finder mange flere informationer hos Skistar/Hemsedal på dette LINK.

 

Bestil inden 30. november 2014 - du kan få følgende rabatter: 20% på skileje og 10% på 4 dages gruppeskiskole. Du skal bestille til Hemsedal-rabatter på dette link.


Hemsedal skiudlejning er en af de største i Norge og tilbyder rigtig mange muligheder og skityper. Her får du et par eksempler - se mere på linket nedenfor. Alle priser er for 8 dage:

Voksne:

    • Alpint - nybegynder: 785 NOK 
    • Alpint - middelgod: 925 NOK 
    • Alpint - avanceret 1040 NOK 
    • Multileje - (du kan frit veksle mellem forskelligt udstyr ski,snowboard, telemark..) 1075 NOK.
    • Langrend 440 NOK. 


Ungdom 7-15 år:

    • Alpint 610 NOK 
    • Alpint - avanceret 705 NOK
    • Multileje 860 NOK 
    • Langrend 375 NOK 


Barn 0-6 år:

    • Alpint 500 NOK 
    • Langrend 340 NOK 


Se flere skilejepriser her.
Du finder priser og muligheder for skiskole her.

Bestilte ski skal afhentes på Alpin Lodge. 


FOTO FRA BL.A. SKISTAR, HEMSEDAL OG FOTOGRAFERNE NIELS ERIK BJØRNHOLT, SIMON BERG OG KRISTOFFER ANDERSEN.

Mulighederne er mange og oplevelserne store! 

Alliér dig altid med en professionel bjergguide som kender området og sneforheldene.

Her er et par forslag: 

Tommy Aslaksen

Hemsedalaktiv

Hemsedal Fjellsport

Fjell Sentralen

Skistar Experience Hemsedal

Hemsedal Indkvartering

Ring og hør nærmere

86153599

Hverdage 9:30-16:30
Onsdag 12:00-16:30

Åbningstider 2015
Mandag 9:30-17:30
Tirsdag og torsdag 09:30-16:00
Onsdag 11:00-16:00
Fredag 9:30-15:00

Eller send en mail til:

ruby@ruby-rejser.dk

map