|
Dagbog Kap Verde
|
| - Dagbogen er skrevet af Elsebeth Sørensen, Ruby Rejser, som var med på vandreturen i februar 2010 |
|
|
Kap Verde 30.januar – 12.februar 2010
Programmet for 2011 inkluderer ikke øen Fogo, som var med på turen i 2010
30. januar Vi lander i Praia på øen Santiago lige efter midnat. Her er dejligt lunt. Bussen og vores lokale guide Norberto holder klar til at køre os op til Quinta Montanha i Rui Vaz. Hurtig indkvartering og så i seng. Det er mørkt, men hanerne galer allerede.
|  |
|
31. januar Vi bliver mødt at et meget smukt syn, da vi åbner dørene fra værelserne. Under terrassen lyser grønsagsmarken af grøn salat, bønner, tomater og ananas, længere nede ligger primitive huse og der er udsyn helt ned i dalen og til havet. Hanerne galer og isfuglene skratter. Da det er søndag starter vi vandreturen først på formiddagen for at nå tilbage til søndagsfrokosten, hvor der kommer mange op på hotellet fra Praia og der udfolder sig et større folkeliv. Vi starter ned gennem byen på brostensvejen, stiger op forbi præsidentens sommerhus og når et udsigtspunkt til den anden dal. Videre op og rundt om Pico da Antonio. Rovfugle svæver under os. Møder høstak på 4 ben, som vi opkaldte æslerne, som var så belæsset med grene og sukkerrør, at man kun kunne se 4 ben. Langt ude bor en familie med lidt afgrøder, en ko og en gris.
|  |
|
Der er kommet et barn mere siden sidste år. Efter at have slået en sløjfe og en kraftig stigning når vi tilbage til brostensvejen mod byen. Efter frokost går jeg en tur i landsbyen. Bliver hurtigt indhentet af tre friske unge fyre på æsler, som gerne vil have kontakt. De taler kun portugisisk så det er sparsomt med samtalen, og de stryger af sted på æslerne. Møder børn som får en blyant eller kuglepen. Der er absolut ikke andre indkvarteringer i landsbyen . Hotelejeren, Lindorfo, er opvokset i byen og det er grunden til at han har bygget hotellet. Det er udelukkende lokale, der arbejder på stedet. Der er dejlige små røde jordbær i haven og dem får vi flere gange. Isfuglene har også et godt øje til dem.
|  |
|
1.februar Serra Malagueta til nord for Ribeira da Prata. Bussen henter os og kører til Sao Domingo, hvor alle får vekslet til den lokale Escudos. Derefter besøg på markedet i Assomada. Kvinderne med fisk har egen afdeling og er altid klar med en hurtig bemærkning. En anden sælger slagtede høns, og skulle der blive udsolgt står der flere levende klar i en anden vaskebalje med fødderne bundet sammen. En rigtig dejlig lille chokolade-pige følger efter mig og jeg tager et billede af hende, som hun ser. Hun bliver begejstret og råber til mor, at hun kan se sig selv. Kører lidt længere i bussen og begynder vandreturen ved indgangen til Nationalparken Malagueta. Vi starter med en stigning, som resulterer i kanonudsigt til Tarrafal. Langt ude kommer vi forbi et ensomt beliggende hus i et bart landskab.
|  |
|
Huset ligger nærmest ud over kanten med havudsigt – kvinden er i gang med storvask på vaskebrættet og de mange gule plastikdunke vidner om at vandet er båret derop. Senere kommer vi op på noget der minder om en højslette. Området er blevet overdraget til fattige familier og det ses tydeligt, at det er et lavindkomst område, men der arbejdes i markerne og der løber geder og høns rundt. Uden for et hus er samlet en børneflok, som gerne vil have kontakt. Vi fotograferer dem og de ser sig selv i kameraet – det vækker jubel. De får blyanter og mod sædvane giver vi kvinderne lidt penge. Vandreturen forsætter med op- og nedstigninger før vi når en nærmest Klondyke-agtig landsby, hvor vi spiser frokost ved kirkegården.
|  |
|
Derefter går det ad en utrolig støvet vej. De er i gang med vejarbejde, hvor der lægges er tykt lag sort finkornet sand på vejen. Når lastbilerne kommer med nye læs, indhylles vi i støvskyer. Et godt stykke nede, møder vi vores bus. Vi kører til kystbyen Tarrafal, hvor der er mulighed for en hurtig dukkert og cafe besøg. Om aftenen giver Lindorfo (hotelværten) et par numre på guitaren efter maden. Han har sammen med sine brødre, som bor i Rotterdam indspillet en CD med Kap Verde musik.
|  |
|
2.2 Fra hotel til Mitra og retur. Vi vandrer ud af byen modsat vej, som første dag. Kommer forbi et stort buskads, hvor der er masser af store flotte edderkopper, som bliver fotograferet på kryds og tværs. Landskaber med marker og ingen træer – ret øde. Flotte udsigter ned i forskellige dale, som er meget forskellige. Nogle gange ses havet i det fjerne, andre steder meget grønt, ofte med majs og sukkerrørs marker og andre igen mere golde med sorte bjerge. Der er rigtig gang i bønnemarkerne og der plukkes og plukkes.
|  |
Et sted sidder en børneflok på 4 med hunden og venter på, at mor skal blive færdig med at plukke. Vi når Mitra (en samling af 2-3 huse) og konstaterer at skolen er lukket. Tavle, lidt møblement og håndskrevne plakater med geometriske figurer og grammatiske regler hænger der endnu. Vi forsøger at finde lidt skygge ved huset og spiser frokost. Retur samme vej. Ser mange rovfugle og hejrer. Tony fra Børnefonden kommer og spiser sammen med os og fortæller om Børnefonden.
|  |
|
3.2 Flyttedag til Fogo. Afrejse fra Rui Vaz efter morgenmad. Rolig flyvetur og landing på Fogo. Bus ind til Sao Filipe. Byen er præget af den tidligere kolonimagt og har mange flotte malede huse. Går samlet på restaurant og bestiller frokost. Mens maden laves, går vi en tur på marked – mest tøj, sko og lidt elektronik. Efter frokost en time på egen hånd. Går lidt rundt og ser bl.a. Hotel Savannah, som vi skal bo på senere. Meget kraftig dame vil gerne gå ned af gaden med mig i hånden samtidig med at hun forsøger at finde ud af, hvem jeg er. Trods sprogproblemer får hun måske lidt ud af det. Bus op til kraterbyen. Her er alt sort/brunt/rødt lava – et fantastisk sted. Næsten alle udtrykker begejstring og ingen har set et lignende sted. Pousadaen (indkvarteringen) er bygget i lavasten og den lukkede gård med blomstrende træer og buske er omkranset af en buegang med indgang til værelserne. Generatoren tændes, når det er mørkt og slukkes igen kl. 22. Derefter er der kun en gaslampe ved indgangen til toilettet og en ubeskrivelig flot stjernehimmel.
|  |
|
4.2 Fra hotellet til Montinho i nationalpark og retur. Vi starter på lavavejen gennem byen og går forbi skolen med det flotte maleri af isfuglen. I børnehaven sidder børnene ude i gården og børster tænder. Nedstigning fra byen og bønnemarkerne starter. Efter en tid er bagtroppen med guiden Helen forsvundet af syne og jeg sætter mig og venter. Får selskab af en lokal pige og hun får mine sæbebobler. Helen og de andre kommer – de har været inde hos en bonde og se hans melon/græskar marker. Det går opad til udsigtspunkt kort før Nationalparken. Norberto ordner betaling. Hende der passer bommen har det mest vidunderlige lille chokolade-dreng på ca ½ år på armen. Norberto finder en yoghurt og 1 banan i tasken til barnet. Turen byder på masser af endemiske planter, blomstrende mimosetræer og udsigtspunkter, hvor vi bl.a. kan se øen Santiago. Møder mange som er ude og hente stakke af busk- og plantegrene, som transporteres ned på æsler. Sandsynligvis foder til grisen og evt. hønsene.
|  |
|
5.2 Den lille vulkan og rundt langs kanten af den store vulkan. Kort efter hotellet kommer vi ud i asken og starter opstigningen – heldigvis er asken rimelig fast. På toppen er der et mindre vulkankrater. Ret imponerende at stå på kanten. Den ene side af området er præget af den store farveskala, sort, rødt, brunt og gult – meget flot. Der er meget varmt lige under stenene og Norberto forsøger at antænde et stykke papir. Normalt lykkes det, men ikke denne gang. Vi nærmest skøjter ved igen. På denne side har skråningerne små ”marker” – områder med huller, hvor der er æbletræer og vin – den dejlige Fogovin. Et mærkværdigt syn med grønne træer/buske i alt det sorte. Vi krydser vejen og går over mod kraterkanten, som er meget høj og stejl. Øde og goldt område med forskelligt farvede lava-arme. Dog vinstokke og andet grønt i huller. Forrygende lava formationer. Kommer til tidligere vaskehus, hvor lavaen er stoppet lige op af muren. Efter lille pause på hotellet kører vi ud af krateret og ned til Sao Filipe til et tiltrængt varmt brusebad.
|  |
|
6.2 Flyttedag til Sao Vicente. Formiddag på egen hånd. Nogle forsøger at komme sig efter maveonde ved den lille pool. Andre går tur i byen eller forsøger at finde en vej ned til stranden. Jeg går tur. God udsigt til øen Brava, som for øvrigt er Norbertos fødeø. Flot blå kirke, folk med lidt fisk i plasticpose, som de forsøger at sælge på gaden, i det hele taget livlig gadehandel. Afgang til lufthavn. Flyet er ikke ankommet fra Praia endnu, og det bliver en ret lang ventetid og vi begynder at overveje, om vi når det næste fly. Vi hygger os med bøger og snak i den lille cafe. Endelig kommer flyet. Præsidenten er vist med, men om det har noget med forsinkelsen at gøre, vides ikke. Får at vide at det samme fly skal videre til Sao Vicente, så vi får ingen problemer med at nå frem.
|  |
|
7.2 Båd til Santo Antao og vandretur fra Corva krateret. Når man skal med båden, er du er nødt til at aflægge dine pæne manerer og puffe og mase som alle andre, ellers er du pludselig den bagerste, selv om du startede oppe foran. Alle får heldigvis en siddeplads. Flere ser en del flyvefisk på den rimeligt rolige overfart. Alligevel bliver nogle af capverdianerne dårlige. Ankomst til Porto Novo og kørsel op af bjerget og der bliver efterhånden mere grønt. Helt oppe stiger vi af bussen, får fordelt madpakker og vand og vandrer ned i Corva krateret. To familier deler kraterets landbrugsland. Vi forlader krateret og stiger op til en vandingsplads. Der er en livlig trafik af æsler, som skal hente vand. De kender vejen, da de går den hver dag, men de skal dog have nogen med til at fylde dunkene og læsse dem. En mindre flok køer er oppe og drikke vand.
|  |
|
Videre opad og vi når udsigtspunktet, hvor Paol-dalen åbenbarer sig. Det er et utroligt syn af grønt. Drageblodstræer, bananplanter, kaffeplanter, masser af sukkerrør, små køkkenhaver, ukendte blomster og blomstrende mimosetræer. Hvide huse med sukkerrørstag omkranset af bananplanter. Køber kaffebønner af kvinde, som står på stien. Lang nedstigning med brosten, men de er skyllet væk flere steder, så det bliver til lidt kurende grus i svingene. Vi når bunden og landsbyen. Det er søndag, så mændene sidder på gaden og spiller kort eller kuglespil. Vi får slukket tørsten på en bar, hvor der også er lidt kunstartikler og lokale produkter, f.eks. kaffe. Vi vandrer lidt længere ned af gaden og besøger et drogeri med smagsprøver på grog. Bustur langs havet med store brændinger via Ribera Grande til Ponta del Sol, hvor vi indkvarteres på hotel Ponto Do Sol.
|  |
|
8.2 Kystvandring fra Fontainhas. 2 minibusser kører os til Fontainhas på den smalle vej langs kysten. Meget flot tur langs klippekyst med enorme bølger. Drikkepause på lille bar, som nærmest hænger ud over kløften. Ejeren er en lille mand med rastahår og på krykker. Det er et uvejsomt terræn at bo i, når man har et vissent ben. Det går hele tiden op og ned. Hvil ved næste by (de er kun forbundet med stien langs havet), hvor vi kommer ind og ser skolen, da Norbertos fætter er lærer. Blå skole uniformer. Vi deler blyanter og kuglepenne ud. Holder frokost pause ved forladt gård med kanon udsigt til det oprørte hav. Slutter på bar nede ved havet i Cruzinhas. Køber halskæde af lille dreng. Retur til hotellet gennem flodlejet før Ribera Grande. Går en kort tur ned til havnen. Der er bare mega-bølger og alle både er trukket langt op. Middag på hotel. Vi får en udvidet Catjupa (nationalretten på Kap Verde).
|  |
|
9.2 Gruppen vandrer Corda til Coculi, jeg besøger mit sponsorbarn, Ruben Jeg skal besøge mit sponsorbarn Ruben. Norberto har bestilt en chauffør (taler ikke engelsk) til mig, som henter mig 8.30. Jeg vil gerne køre til Porto Novo ad den gamle smukke vej. Flere fotostop. Vi samler et par stykker op, som venter på ”bussen” til Porto Novo. Med lidt problemer finder vi Børnefondens kontor. Jeg og 2 af personalet kører ud i den ene af Porto Novo. Ruben og Joana (bedstemoren han bor hos) står i døren til den lille gård og venter på os. Knus og bydes indenfor. Bedstes ven sidder inde i gården i kørestol. Indenfor bliver en skodde og døren lukket op, så vi kan se noget. Lille rum med to senge, et lille bord, 1 taburet og en smal bænk. Ruben sover i den ene seng og bedste og vennen i den anden.
|  |
|
Vores billeder hænger over Rubens seng, desuden plakat af Madonna, Jesus og nogle fotografier af vennens familie. Ved siden af Rubens seng ligger der lidt tørret fisk, som er noget af det eneste mad, jeg ser, ud over måske lidt ris i en sæk. På bordet ligger et græskar, lidt opvaskemiddel og måske lidt olie, ellers intet forråd. For enden af den ene seng, er der nogle poser, sandsynligvis med lidt tøj. Der er også tøj i sengen, som fungerer som hovedpude. Ruben viser stolt nogle prøver fra skolen, hvor han har fået topkarakter. Der pakkes gaver op, og bedste viser stolt de ting frem, som jeg har sendt tidligere. Ruben får sat nogle navnemærker på sine skolebøger og skriver sit navn med flot skrift. Han siger ikke meget, kun når han bliver spurgt, men ansigtet lyser ofte op i et smil. Jeg ser ”køkkenet”, som er et ildsted overdækket af sukkerrør. Der er et par gryder og lidt brænde.
|  |
|
Når det regner, laver hun mad inde over et campinggas. Hun laver helst kun mad én gang om dagen, da brænde også koster penge. De får næsten kun ris, da det er det billigste. Til morgen har de fået lidt ris, som var til overs fra aftenen før. Heldigvis får Ruben et måltid i skolen de 5 dage om ugen, han er der. I gården er der et lille bed, hvor der er forsøgt med lidt kål, men der er ikke noget spiseligt. Lille hønsegård med 3 høns, men de lægger kun æg i foråret og sommeren. Der ligger en del små fisk til tørre. Det er til grisen, som hun har et godt stykke fra boligen. Den forsøger hun at fede op for at sælge den. Ruben har fået en hundehvalp af sin mor, som står bundet. Huset har hverken strøm eller vand. Vask foregår i gården, hvor de tager en lille pøs og vand fra tønden. Ruben skal i skole kl. 13 og vasker sig (det nye håndklæde kommer i brug), rent tøj og den nye blå skoleskjorte, han har fået af Børnefonden.
|  |
|
Vi kører ham i skole – sikkert den eneste gang han oplever at blive kørt. Kommer med ind på skolen. Ser spisesalen, hvor de i dag skal have suppe. Her er også drikkevand, som mange kommer og skal have et glas af (samme krus til alle). I dag skal de også have et glas mælk. Ruben får hurtigt følgeskab af sin ven. De er meget stille sammen. Læreren henter dem til klasselokalet. Vi kommer med ind. Ruben sidder ved første bord. Jeg sætter mig ved siden af Ruben – børnene samles om bordet. Jeg tager billeder, som vi ser. Nogle piger står bag mig og kører rundt i mit hår for at mærke det. Undervisningen skal begynde og det er tid af sige farvel. Går en tur ned i byen og drikker kaffe.
|  |
|
10.2 Retur til Sao Vicente og vandring på Monte Verde. Før vi tager ned til båden, får jeg med Norbertos hjælp købt en stor sæk ris og kørt ud til Ruben. Han og bedste er ikke hjemme, men oppe og fodre grisen, men vennen er der, og han bliver glad for sækken. Vi skal med båden igen. Vi venter flere timer på kajen, da det tager lang tid at losse og laste den gamle færge, som er sat ind, da den nye er til eftersyn. Alle varer til øen kommer med båden og der skal bl.a. mange bananer med retur. Endelig kan vi komme om bord og der mases og puffes. Jeg ser flyvefisk denne gang. Indlogering på samme hotel i Mindelo og vandretur op på Monte Verde. Senere er Helen og jeg en tur i byen og drikker kaffe på torvet.
|  |
|
11.2 Fly til Santiago og hjemad. Norberto har taget morgenfærgen hjem til Santa Antao. Vi tager flyet til Praia og bliver mødt af Emiterio, som er vores guide i dag. Først besøger vi SOS børnebyen, derefter ser vi parlamentet. Det er bygget med hjælp fra kineserne og det ses tydeligt. Derefter til Cidade Velha (den gamle by med slavesalget). Desværre er det ved at være mørkt, det er ellers meget smukt, men også en lidt rå stemning. Middag på dejlig restaurant ved havet. 01.50 stiger vi på flyet til Lissabon.
12.2 Ankomst Kastrup og toget hjem til Århus.
|  |
|
|
|
|
|
