|
|
 |
|
|
- Ledige Pladser
- Måske ledig, bestilling skal bekræftes
- Ingen rejser, eller der er udsolgt. Oversigt viser ikke evt. tilgængelig transport.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Cykelferie i Cotswolds grønklædte bakker.
|
Til top
|
|
England er noget særligt - og Cotswold er meget "british". Her er smukt, blidt, bakket og grønt - og haverne er et kapitel for sig. Dette charmerende og uspolerede område med bølgende grønne bakkedrag, idylliske kanaler, ensomme heder og forhistoriske mindesmærker ligger blot 160 km vest for London. Cotswolds byer ligger som gullig dis midt i det grønne bakkede landskab, der omgiver dem. Den gullige farve stammer fra en konsekvent brug af et bestemt byggemateriale, de honninggule sten, som man meget bekvemt altid har haft ved hånden her, lige til at bryde hver gang der var brug for at opføre nye huse og bygninger. Romerne anvendte også dette materiale til deres paladser og til badetemplerne i Bath. Besøger man England er pubberne et must. Pubberne er stedet, hvor man møder englænderne. Der er altid tale om uformelle og hyggelige steder. De fleste pubber serverer god mad, den såkaldte pub grub. Af typiske varme retter kan nævnes Sheepherds pie, steak and kidney pie, vegetable lasagne eller fish and chips. Man kan også få en god ostetallerken, en såkaldt Ploughmans lunch eller bare en sandwhich. Udvalget af øl er meget varieret og forskelligt fra pub til pub. Prøv en pint bitter, real ale eller guiness. Æblevin, cider, eller Scrumpy som det også kaldes, er også godt.
Se også vores vandreferie på egen hånd i Cotswold her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Første og sidste nat bor man på et lille, hyggeligt og meget engelsk hotel i Moreton-in-Marsh. De øvrige 3 nætter bor man på små, og typisk engelske Bed and Breakfast-steder.Alle værelser har bad og toilet. Turen er inkluderet 1/4-pension dvs typisk engelsk morgenmad med bl.a. bacon, æg og stegte tomater. De fleste dage kan man undervejs spise frokost på en pub, hvis man har lyst til det. Alternativt kan man proviantere før man starter på dagens cykeletape. Alle dage bor du i byer, hvor der er flere restauranter at vælge imellem.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
En middelsvær tur med forholdsvis korte men kuperede dagsetaper. Man cykler ad fredelige biveje i et kuperet terræn. I England retter man ikke vejene ud eller aflaster med serpentinersving, så stigningerne kommer pludseligt og voldsomt – til gengæld er de hurtigt overståede. Før afrejse fra Danmark får du pr mail tilsendt turbeskrivelse og kort. Desuden anbefaler vi at man i England køber det detaljerede kort OL45, der dækker Cotswoldområdet. For kort over ruten se her link til maps.google.com
|
|
|
|
|
|
|
|
Du kan leje cykel med 21 gear og håndbremsere. Cyklerne er udstyret med et sæt bagtasker, lille reparationssæt og pumpe. Kortholder og cykelhjelm kan bestilles.
|
|
|
|
|
|
|
|
Dagsprogram for cykelferien
|
Til top
|
|
1. dag. Ankomst til Moreton-in-the-Marsh. Byen ligger i bunden af Evenlodedalen. En livlig handelsby med oprindelse helt tilbage til saxernes tid for 1000 år siden. Elegante bygninger fra 17. og 18.århundrede. Hver tirsdag er der markedsdag, Cotswolds største marked. Indkvartering på lille, hyggeligt hotel i Moreton-in-Marsh.
2. dag. Til Whinchcombe. 48 km. Har man lejet cykel hentes den i cykel- og legetøjsbutikken. Herefter starter en afvekslende tur gennem hyggelige landsbyer og fredelige landskaber. Turen går bl.a. gennem Chipping Campden, den smukkeste og mest velkultiverede af alle Cotswolds landsbyer med sine fine gamle, gyldne huse. Den gamle markedshal midt i byen vidner om byens store handelsmæsssige betydning gennem tiderne. Læg evt. også vejen forbi Hibcote, én af Englands smukke, imponerende haver. Indkvartering på typisk engelsk Bed and Breakfast.
3. dag. Til Bourton-on-the-Water. 35 km. Dagens etape snor sig op og ned forbi frodige marker, langs små vandløb og gennem skov og krat. Du kommer gennem gamle, maleriske landsbyer med ærke-engelske navne som Brockhampton, Guiting Power samt Great og Little Slaughter. Giv dig tid til at indfange stemningen på de lokale puber undervejs til Bourton-on-the-Water, en charmerende landsby. Den lille Windrush flod løber gennem byen og her langs flodbreden ligger hyggelige pub’er, thehuse og cafeer. Det er også herfra byen ”forgrener” sig i små gader med lave huse og små fine forhaver. Indkvartering på typisk engelsk Bed and Breakfast.
4.dag. Overliggerdag i Bourton-on-the-Water. 48 km. Man kan vælge at nyde dagen i Bourton-on-the-Water. Alternativt kan man cykle en rundtur i det bakkede landskab omkring Bourton. Indkvartering på typisk engelsk Bed and Breakfast.
5. dag. Moreton in Marsh. 29 km. I dag følger man det meste af tiden den skiltede Oxfordshire cykelrute. En fin kort etape, der snor sig gennem små landsbyer bl.a. den lille flække Adlestrop med 80 indbyggere og de fineste gamle huse. Det fortælles at Adlestorp Park er ramme for Jane Austens roman ”Mansfield Park”. Indkvartering på lille, hyggeligt hotel i Moreton-in-Marsh - samt aflevering af cykler.
6. dag. Hjemrejse.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Pris pr. person Ophold på dobbeltværelse : 3.900 kr
Startdag alle dage fra 23.3. - 19.10.13.
Tillæg : Enkeltværelse : 1.150 kr Cykelleje 4 dage : 810 kr
Rabatter : Børn 2-12 år ved indkv. på forældres værelse : 1.125 kr
Inkluderet i prisen : - 5 nætter med morgenmad - Detaljeret rutebeskrivelse på engelsk - Bagagetransport Ikke inkluderet i prisen : - Transport fra og til Danmark
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Der er direkte tog til Moreton-in-Marsh fra London (Paddington) og fra Oxford.
Links til tog, bus og fly : momondo sas ryan air norwegian easyjet National Expres The train line
|
|
|
|
|
|
|
|
|