|
|
 |
|
|
- Ledige Pladser
- Måske ledig, bestilling skal bekræftes
- Ingen rejser, eller der er udsolgt. Oversigt viser ikke evt. tilgængelig transport.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Cykelferie fra Bolzano via Gardasøen til Verona.
|
Til top
|
|
Smukke bjerge, grønne landskaber og brusende floder fra Bolzano for foden af alperne til Verona og Po-dalen. Sydtyrols hyggelige byer, små borge og klostre, den fantastiske Gardasø er nogle af de herligheder, denne nemme cykeltur kan byde på. Her ser man i massevis af æbleplantager og sirlige vinmarker. Man befinder sig i den italienske del af Sydtyrol eller, som det hedder på italiensk, Alto Adige. Byer og floder har derfor 2 navne, men lad dig ikke forvirre at dette, nyd i stedet hvordan landskabet forandrer sig, mens man langsomt forlader Alperne og nærmer sig Posletten og Verona. Alternativt kan man vælge at fortsætte sydpå fra Gardasøen til Mantova.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Man bor på rigtig gode 3-4* hoteller, der som regel ligger centralt i byerne. Alle værelser har bad og toilet. Turen er inkl. morgenmad.
|
|
|
|
|
En forholdsvis nem tur, hvor man hovedsageligt cykler på cykelstier. Man cykler i et rimeligt blidt terræn uden de store stigninger. Omkring Bolzano og igen når man nærmer sig Gardasøen møder man dog lidt udfordrende stigninger. Men turen kan klares af alle med almindelig god kondition. På togene mellem de større byer kan man medbringe cykel (max 4 cykler pr tog), hvis man skulle få brug for en enkelt cykelfri dag undervejs. Hele ruten er skiltet og man cykler desuden efter en meget detaljeret rutebeskrivelse på engelsk samt vejledende kort. Se kort over ruten: Google Maps
|
|
|
|
|
|
|
|
Du kan vælge mellem en 7-gears cykel med fodbremse, cykel med 24 gear og håndbremsere eller en af de nye electrocykler. De fleste damecykler (unisex) har lav indstigning. Alle cykler er udstyret med gelsaddel og bagagebærer, bagtasker, cykelcomputer, styrtaske eller kortholder. Mindst en cykel pr værelse vil endvidere være udstyret med lås, pumpe samt reparationssæt
Leje af cykelhjelm koster 120 kr og skal bestilles og betales hjemmefra.
Også muligt at leje barnecykel og follow-me tandem til børn.
|
|
|
|
|
|
|
|
Dagsprogram for cykelferien
|
Til top
|
|
1. dag. Ankomst til Bolzano/Bozen, smukt beliggende i dalen hvor floderne Talvera og Izonzo støder sammen med Adige. Byen er omkranset af et smukt bjerglandskab med dybe dale, vinklædte skråninger og Dolomitternes fascinerende bjergtoppe. Her er mange smukke gamle bygninger bl.a. en gotisk katedral fra det 14. århundrede og så selvfølgelig små gader med fristende butikker og caféer.
2. dag. Resiapass – Silandro/Schlanders. 45 km. Transfer (omkring 2 timer og inkl.) fra Bolzano til Resia i 1500 m’s højde. Herfra cykler man ad cykelsti langs søen Resia, forbi Montemariaklostret og gennem de charmerende byer Clusio og Glorenza til Silandro.
3. dag. Til Merano. 35 km. En fredelig cykeldag der bugter sig blidt langs floden Adige. Man cykler langs frugtplantager og historiske mindesmærker så som den imponerende borg Dornsberg. Ankomst til Merano en hyggelig kurby, smukt beliggende midt i dalen og med de imponerende bjergkæder rundt om.
4. dag. Til Bolzano. 35 km. Turen fortsætter ad fredelige biveje og cykelstier til floderne Adige og Isarco løber sammen i Bolzano. Undervejs cykler man gennem hyggelige småbyer som Nalles og Andriano. Du cykler fortsat på cykelsti og ankommer til Bolzano.
5. dag. Til Trento. 65-70 km. Cykelstien følger Adige-floden hele vejen til Trento mens du nyder udsigten til æbleplantager og vinmarker. Du kommer gennem nogle charmerende småbyer som Ora, Egna og Salorno. Trento ser umiddelbart ikke ud af noget, men byen viser sig nu fra sin charmerende side mens man går på opdagelse i den gamle bydel, som er centreret om et stort torv med små butikker, cafeer og en imponerende domkirke. Mange af husene er udsmykket med flotte malerier. Trento er samtidig en "cykelby", hvor rigtig mange af de lokale bruger cyklen som transportmiddel, og de har både barnestole på og anhænger.
6. dag. Til Peschiera del Garda. 50 km + bådtur. Man følger igen Adigefloden og cykelstien til Rovereto, med hyggelige krogede gader og et flot og nyt kunstmuseum samt til Mori. Herefter går det vestpå mod Gardasøen. Efter en kort tur op ad bakke følger er en herlig nedkørsel til Torbole og Riva. Fra Riva tager man færgen til Peschiera del Garda ved Gardasøens sydlige ende. En vidunderlig tur på 4 timer med fantastiske udsigter (inkl.)
7. dag. Til Verona. 35 km. Man forlader Gardasøen og cykler igennem et mildt landskab til Verona, en spændende by kendt for bl.a. sin storslåede arena og et fantastiske teater. Her opføres mange operaer i det fri såvel som rock koncerter, skuespil mm. Det var også i Verona at kærlighedshistorien mellem Romeo og Julie udspillede sig.
8. dag. Hjemrejse.
Variation Mantova :
7. dag. Til Mantova. 45 km. I dag går turen ad cykelsti langs floden Mincio. Man kommer gennem Borghetto med vindmøllerne og Valeggio sul Mincio berømt for sine botaniske have ”Sigurta”. Dagens etape ender i Mantova, en dejlig by smukt beliggende ved Mincio-floden. Byen er nærmest omkranset af vand idet Minciofloden her har dannet søerne Lago Superiore, Lago Inferiore og Lago Mezzo.
8. dag. Hjemrejse.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Pris pr. person i dobbeltværelse 3-4*, 8 dage - 7 nætter 14.4. - 29.06.13 : 5.190 kr 06.7. - 24.08.13 : 5.490 kr 31.8. - 28.09.13 : 5.190 kr
Startdage hver lørdag 14.3. – 28.9.13 For grupper fra 6 personer giver vi gerne tilbud på turen med valgfri startdag.
Tillæg : Enkeltværelse : 1.190 kr Cykelleje : 490 kr Elektrobike : 1.090 kr Cykelhjelm : 120 kr
Rabatter : 3. person på værelse : 675 kr
Parkering i Bolzano : Hotelgarage pris ca 60 euro pr.uge. Kan ikke bestilles hjemmefra og betales på stedet. Privat parkering pris ca 60 euro pr. uge betales på stedet og kan ikke bestilles hjemmefra, men adresser oplyses i rejseinformationen. Gratis uovervåget parkering udenfor byen.
Ekstra nat før eller efter turen inkl. morgenmad for hhv db.vær/enk.vær pr.person Bolzano og Verona: 490/640 på 3-4* hotel. Mantova : 340/565 på 3-4* hotel. Ekstra nætter er kun mulige i starten eller i slutningen af turen
Inkluderet i prisen : - 7 nætter med morgenmad - Transfer fra Bolzano til Resiapas - Sejltur på Gardasøen - Kort og detaljeret rutebeskrivelse på engelsk - Bagagetransport
Ikke inkluderet i prisen : - Transport fra og til Danmark - Eventuelle lokale turistskatter på hotellerne
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvordan kommer man til Bolzano : Ønsker man at flyve er det nemmest at vælge Milano eller München. Begge steder er der ca 4 timer med tog videre til Bolzano. Der kører nattog til München. Herfra er der omkring 4 timer videre med tog til Bolzano. I bil er der ca 1350 km fra Danmark til Bolzano, hvor der kan parkeres (mod betaling) enten ved hotel eller parkeringshus.
Efter endt cykeltur må man med tog fra Verona / Mantova tilbage til Bolzano, München eller Milano (ej inkl.)
Hvordan kommer jeg hjem fra Verona : Ønsker man at flyve er det nemmest at vælge Milano Der er tog fra Verona via München og Hamborg til Danmark.
Hvordan kommer jeg hjem fra Mantova : Ønsker man at flyve er det nemmest at vælge Milano Der er tog via Verona og München til Hamborg og Danmark. I bil er der ca 1550 km fra Mantova til Danmark.
Links til tog og fly : momondo sas lufthansa ryan air norwegian deutsche bahn trenitalia
|
|
|
|
|
|
|
|
|