Tilbage til forsiden
For aktive og nysgerrige rejsende udenfor turismens hovedstrøg
Print
Langs Østersøkysten
- Ledige Pladser   - Måske ledig, bestilling skal bekræftes   - Ingen rejser, eller der er udsolgt.
Oversigt viser ikke evt. tilgængelig transport.  
Langs Østersøkysten
Langs Østersøkysten Langs Østersøkysten
Langs Østersøkysten Langs Østersøkysten
Langs Østersøkysten Langs Østersøkysten
Langs Østersøkysten Langs Østersøkysten
Langs Østersøkysten Langs Østersøkysten
Langs Østersøkysten Langs Østersøkysten
Langs Østersøkysten Langs Østersøkysten
Flag fra landet   Terræn - 2 Antal  morgenmad Kategori - 3* Ty Individuel rejse Cykelferie Køre-selv
Dejlige sandstrande, badebyer og hansestæder Til top
En herlig cykelferie langs Østersøens hvide sandstrande krydret med stejle klinter og nostalgiske badebyer samt nyde den vidunderlige fredsommelighed ved områdets mange strandsøer. Du kommer igennem de gamle hansesteder og kan på nært hold studere de smukke, nyrestaurerede bygningsværker. Her summer det stadig af liv, men ikke fra søfart og handelsrejsende. Nu er det feriegæster, der fylder på restauranter og caféer. Man spiser godt, meget fisk, hertil tysk øl i mange variationer. Har du ikke en hel uge til rådighed kan turen deles i to med start i Lübeck eller Warnemünde (4 nætter).
En børnevenlig cykelferie med gode bademuligheder undervejs.
Ophold Til top
Man bor på gode 2-3* hoteller. Alle værelser har bad og toilet og morgenmaden er inkluderet.
Hotellerne kan mod tillæg opgraderes til 3-4*.
Sværhedsgrader og kort Til top
En utrolig nem, meget smuk og afvekslende tur som det meste af tiden følger Østersøkysten ad velafmærket cykelsti. Sværhedsgrad 1 - her er stort set ingen bakker.
Du får tilsendt hotelliste og praktisk info på dansk før afrejse. Ved ankomst til dit starthotel får du udleveret kortbog med rutebeskrivelse på tysk, medmindre ddu har modtaget dette før afrejse.
For kort over ruten se herlink til maps.google.com
Sværhedsgrader og kort
Cykler og cykeludstyr Til top
Du kan vælge mellem en cykel med 7 gear, fodbremse og 1 håndbremse
Alle cykler er udstyret med bagagebærer og bagtaske samt lås, pumpe og reparationssæt.

Ønsker du at leje en cykel med 24 gear og håndbremsere kan vi notere dette, men det kan desværre ikke garanteres.

Også muligt at leje el-cykel, barnestol og barnecykel.
Dagsprogram for cykelferie Til top
1. dag
Ankomst til Lübeck. Evt. bytur i den gamle Hansestad.

2. dag
Til Wismar. 59/79 km. Fra Lübeck tager man enten med tog eller på cykel (+20 km) til Travemünde. Efter en kort færgetur til Priwall cykler du gennem det smukke landskab til badebyen Boltenhagen. Videre langs Wismarbugten med den stejle kyst, der ind imellem brydes af små strande til den gamle og utrolig flotte hansestad Wismar.
Overnatning i Wismar

3. dag
Til Kühlungsborn. 42 km. Først cykler du inde i landet langs marker og skov og gennem blomstersmykkede småbyer. Pause i badebyen Rerik med udsigt til saltsøer og enge og en bagvedliggende sandstrand. Indkvartering i Kühlungsborn med smukke, gamle badehoteller og Tysklands længste strandpromenade.
Overnatning i Kühlungsborn eller omegn.

4. dag
Til Warnemünde/Rostock. 35-45 km. Langs havet til de mondæne badehoteller i Heiligendamm, Tysklands første kurbad. Senere går det gennem skov og igen langs havet de sidste kilometer til Warnemünde med den charmerende havnepromenade.
Overnatning i Warnemünde eller Rostock

NB :
Har du bestilt turen med 4 nætter begynder eller slutter turen i Warnemünde/Rostock.

5. dag
Til Fischland/Darss. 35-55 km. Med den lille færge til Hohe Düne. Herfra gennem et hedeagtigt landskab til Graal-Müritz med rhododendronparken. Videre langs kysten til badebyerne Dierhagen, Wustrow og Ahrenshoop. I Dierhagen kan det anbefales at cykle et smut omkring Dierhagen Dorf og nyde livet omkring den lille havn.
Overnatning i én af byerne i Fischland-området.


6. dag
Til Zingst/Barth. 45 km. Det lavvandede farvand mellem halvøen Fischland-Darss-Zingst og fastlandet kaldes ”Bodden” og det er langs denne, man nu cykler til badebyerne Prerow og Zingst og videre til Barth.
Overnatning i Zingst eller Barth

7. dag
Til Stralsund. 45 km. Langs Barther Bodden gennem vådområder med et rigt fugleliv. Bl.a. mødes her hver efterår op til 60.000 traner på deres vej mod varmere himmelstrøg. Eftermiddag/aften i de smukt restaurerede kvarterer i den gamle hansestad Stralsund, én af Østersøens gamle hansestæder med mange flotte og nyrestaurerede kirker og handelshuse, hyggelige fortovscaféer og restauranter. Et besøg på det nyåbnede havbiologiske museum "Ozeaneum", kan også anbefales. Museet beskæftiger sig med oceanernes betydning for verdens befolkning og rummer mere end 40 akvarier.
Overnatning i Stralsund

8. dag
Hjemrejse. Er man i egen bil, tager man toget (ikke inkl.) tilbage til Lübeck.
Priser og rejsefakta 2013 Til top
Pris pr. person på dobbeltværelse 2-3*, 8 dage - 7 nætter

28.4. - 30.5.13 : 4.390 kr
01.6. - 31.8.13 : 4.590 kr
01.9. - 30.9.13 : 4.390 kr

Pris pr. person på dobbeltværelse 2-3*, 5 dage - 4 nætter
28.4. - 30.5.13 : 2.550 kr
01.6. - 31.8.13 : 2.690 kr
01.9. - 30.9.13 : 2.550 kr

Startdage alle dage 28.4. – 30.9.13

Tillæg :
Enkeltværelse 2-3* hhv. 4/7 nætter: 760/990 kr
Dobbeltværelse pr. person 3-4* hoteller v. hhv 4/7 nætter : 725/950 kr
Cykelleje 7 eller 24 gear : 415 kr
El-cykel : 975 kr
Barnecykel : 375 kr

Rabatter :
Opredning 2-3* 4-15 år v. hhv 4/7 nætter : 1.445/2.125 kr
Opredning 0-3 år uden egen seng : 100%

Ekstra nat i Stralsund pr person ved indkvartering på dobbeltværelse : 450 kr

Parkering i parkeringshus i Lübeck, Warnemünde og Stralsund ca 7 euro/dag. Afregnes på stedet.

Inkluderet i prisen:
- 7 nætter med morgenmad
- Bagagetransport
- Kort og informationmateriale

Ikke inkluderet i prisen:
- Transport fra/til Danmark
- Færge Travemünde-Priwal (ca 2 euro)
- Tog Lübeck-Travemünde (ca 2,70 euro)
Hvordan kommer man frem Til top
Det tager blot knap 4 timer med tog fra København direkte til Lübeck. Fra Århus tager det 6 ½ time med toget via Ringsted. Tilbagerejsen fra Stralsund tager knap 9 timer via Hamborg eller Lübeck til København og godt 10 timer til Århus via Bad Kleinen, Lübeck og Ringsted. Se www.db.de for togtider

I bil er der 256km fra København via Rødby-Putgarden til Lübeck. Fra Århus er der 341km. Tilbagerejsen fra Stralsund via Warnemünde-Gedser til København er 233 km og til Århus 562 km.

Se mere om Langs Østersøkysten
Kort over ruten
Ruby Rejser | Mejlgade 46B | 8000 Århus C | Tlf.: 86153599 | Fax: 86159633 | Email: ruby@ruby-rejser.dk | Vilkår og betingelser
.