|
|
 |
|
Bastia-Cap Corse, nordøst Korsika
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bastia er Korsikas næststørste by og hovedby for Korsikas nordlige departement. Byen er bygget op omkring citadellet, der blev bygget under Genova-styret i 1300-tallet. Bastia består af den gamle bydel omkring citadellet og den gamle havn, hvor der er en afslappet stemning modsat den centrale plads, St. Nicolas og handelsgaderne Boulevard Paoli og Rue César-Campinchi. Her er der hektisk stemning i sær i sommermånederne, hvor der er mange turister, der ankommer direkte med båd eller fly. Der er en del barokke kirker i Bastia og bydelene Terra Vecchia og Terra Nova er også et besøg værd. I Terra Vecchia finder man en masse faldefærdige huse, der er levn fra anden verdenskrig og Terra Nova er mere moderne, da denne er blevet bygget på ny efter krigen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nord for Bastia begynder Cap Corse, der er Korsikas pegefinger, der trodsigt peger mod Frankrig om ikke at blande sig for meget i de korsikanske affærer. Du har gode muligheder for at udforske denne nordlige halvø, til fods, på cykel eller i bil alt efter hvad du ønsker. Kører du nordpå langs østkysten, bliver det mere og mere øde, da det er naturen, der træder i højsæde med imponerende klippekyster, det blå Middelhav og makiens dufte. Du kan f. eks. tage en af de blinde bjergveje, der fører op til charmerende småbyer, hvor tiden står stille. Længst mod nord løber den uvejsomme højderyg mellem øst- og vestkysten brat i havet. Her finder du fine strande og betagende udsigter. Tager du en af de få serpentinerveje over højderyggen, møder du vestkystens dramatiske natur. Stejle klinter ned mod hvide, brune eller sorte strande. Sten, sand, klipper og skummende hav. Et enestående syn når du nærmer dig byer, der strategisk klæber sig til klipperne eller putter sig i læ for havet. Længere mod syd ligger Patrimonio i et blidere område, der giver næring til nogle af Korsikas bedste vine. Her kan du køre over bjerget til Bastia, mens du nyder den flotte udsigt over vinmarker og bjerge, samt benytte muligheden for at stoppe ved en af vingårdene, smage på vinen og evt. købe lidt med hjem.
|
|
|
|
|
|
|
|
Valgt ferietype
|
Liste over områder / byer
her..
|
Destinationsoversigt
her..
|
Læs mere om
Korsika
|
Byer i Korsika
Algajola, nordvest Korsika
Calvi, nordvest Korsika
Ile Rousse, nordvest Korsika
Oplev Korsika
Porto, vest Korsika
Porto-Vecchio, sydøst Korsika
Propriano, sydvest Korsika
Solenzara, sydøst Korsika
Stintino, Sardinien
|
Vore ophold/ture i Bastia-Cap Corse, nordøst Korsika
Borgo, FERIEBY, Club Pineto
Erbalunga, HOTEL Castel Brando***
LUFTHAVNSHOTEL, Hotel Poretta***
|
|
|