|
|
 |
|
Calvi, nordvest Korsika
|
|
|
|
|
|
|
|
Strand, by og bjerge - det bedste af alle verdener
|
Til top
|
|
Byen Calvi er med sine ca. 5000 indbyggere den største af byerne på den korsikanske nordvestkyst i regionen La Balagne. Om sommeren er der liv og glade dage omkring den hyggelige havn og i de smalle gågader med de mange små butikker. På havnepromenaden ligger caféer og restauranter som perler på en snor med udsigt til byens vartegn, det imponerende citadel fra 1100-tallet, der gennem århundreder har tjent som byens fæstningsværk. Fra Calvi strækker sig mod nord den fineste sandstrand, der er ca. 6 km lang og blandt de mest børnevenlige på Korsika.
Aktiviteter Der er mange muligheder for spændende ferieoplevelser i og omkring Calvi. Tag på vandretur, cykeltur eller en tur på hesteryg eller scooter i bjergene bag byen mellem olivenlunde, vinstokke og små hyggelige landsbyer. Man kan også tage på sejltur bl.a. til det enestående naturreservat La Scandola og til Girolata-bugten mod syd. Har man bil, bør man ikke snyde sig selv for en tur til Bonifatu-skoven eller længere ind i baglandet, hvor man kan prøve kræfter med nogle af de højeste bjerge på Korsika.
Calvi er også strandliv og turkisblåt badevand. For dem der vil snorkle eller dykke, har Calvi meget at byde på bl.a. omkring citadellet og ved Revellata-halvøen. For de meget erfarne dykkere findes ud for byen en af Middelhavets mest interessante undervandsattraktioner: Vraget af et amerikansk bombefly fra 2. verdenskrig. Der findes flere dykkerskoler i Calvi.
Korsikas jernbane har sin endestation i byen. Hop på det gamle tog og få en oplevelse udover det sædvanlige, mens toget snegler sig langs kysten og op gennem bjergene med mange stop undervejs f.eks. ved dejlige strande og den hyggelige naboby Ile Rousse (25 km). Man kan også vælge at tage toget til Korsikas gamle hovedstad, Corté. Det er en meget smuk tur, hvor man kører igennem dale og skove, som ikke kan opleves fra en bil. Der kan medbringes cykel på toget.
Calvi kan også byde på spændende kulturelle oplevelser, og byen er kendt for sine festivaler med musik, teater og kunst. I 2013 er der blandt andet jazz-festival fra d. 19-23. juni.
Ruby Rejser har dansktalende guider i Calvi-området i perioden juni-oktober. Guiderne arrangerer bl.a. vandreture, cykelture, 4x4 safari og båd-/snorkletur. Turene gennemføres, såfremt der er tilstrækkelig tilslutning, og vejret tillader det.
|
|
|
|
|
|
|
|
Valgt ferietype
|
Liste over områder / byer
her..
|
Destinationsoversigt
her..
|
Læs mere om
Korsika
|
Byer i Korsika
Algajola, nordvest Korsika
Bastia-Cap Corse, nordøst Korsika
Ile Rousse, nordvest Korsika
Oplev Korsika
Porto, vest Korsika
Porto-Vecchio, sydøst Korsika
Propriano, sydvest Korsika
Solenzara, sydøst Korsika
Stintino, Sardinien
|
Vore ophold/ture i Calvi, nordvest Korsika
Calvi, HOTEL Revellata***
Calvi, LEJLIGHEDER, Motel Les Pins**
Calvi, HOTEL La Caravelle***
Calvi, HYTTER, La Pinède***
Calvi, LEJLIGHEDER, Nord Sud
Calvi, LEJLIGHEDER, Residence les Pins**
Calvi, Grand HOTEL***
|
|
|