|
|
 |
|
Oplev Korsika
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Korsikansk roadtrip Hvis du virkelig vil under huden på den korsikanske mentalitet og opleve øens bjergtagende forskellighed, bør du unde dig selv at besøge flere steder i løbet af dit ophold. Der er himmel og hav til forskel på, om du befinder dig i de smukke kystbyer eller i de mindst lige så fortryllende landsbyer i bjergene. De større kystbyer er præget af liv og glade dage på havnepromenaden, på fortovscaféerne, på lystbådehavnen og på de mange restauranter, der som oftest ligger side om side og lokker med fristende tilbud og duftende retter. I baglandet kan du opleve en helt anden stemning. Visse steder har man næsten indtryk af, at tiden er gået i stå. Du kan stadig finde landsbyer på Korsika, hvor der kun tales korsikansk og hvor de ældste familiemedlemmer aldrig har set havet! Her ligger måske kun én lille beværtning i landsbyerne; dog kan man være sikker på, at der altid gemmer sig en bar og en boulebane i selv den mindste flække.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I Bastia Lufthavn får du udleveret en bil -der er dit transportmiddel under hele turen. Du skal være glad for at køre bil og se det som en del af oplevelsen at være på farten. På denne måde har du en fantastisk chance for at få set så meget som muligt af øen, samtidig med at det selvfølgelig giver dig en stor fleksibilitet med henblik på at tage på smutture og små afstikkere. Du får tilsendt et detaljeret kort over Korsika før afrejse - men det er din egen opgave at planlægge din rute. Du er dog altid mere end velkommen til at ringe til os på kontoret og få vejledning/inspiration til ruten.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Du bliver indlogeret på pæne 2-stjernede hoteller Vælger du ophold på hotel, er disse hoteller unavngivne indtil afrejse, da det er vores korsikanske samarbejdspartner, der arrangerer dit ophold. En uge før afrejse modtager du navnene på dine hoteller. Morgenmaden er inkluderet i prisen. Vi forbeholder os ret til med kort varsel at ændre til en anden indkvartering af samme standard, hvis uforudsete omstændigheder på stedet skulle gøre det nødvendigt.
Værelsestyper Enkeltværelser. Dobbeltværelser med plads til 2-3 personer.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bjerge, hav og floder: Macinaggio 2 dg, Corté 2 dg og Sagone 3 dg. Macinaggio med den store marina er et perfekt udgangspunkt for at opleve Cap Corse. Her på den nordlige del af øen dominerer den vilde maki og de mange genovesertårne langs kysten. De helt små fiskerlejer ligger som perler på en snor. Snyd ikke jer selv for den smukke og varierede tur tværs over Cap Corse via Luri og Col de St. Lucie. Corté er Korsikas gamle hyggelige hovedstad midt i bjergene. Her lokker vandreture, små bjergbyer og brusende floder med forfriskende bademuligheder. Der venter en meget smuk tur til Sagone via Spelunca dalen, Porto og les Calanches. Gå på opdagelse i baglandet med de store kastanieskove og floderne eller nyd den fantastiske kystvej der snor sig ind og ud, op og ned hvad enten du vælger at køre mod nord eller syd.
Vestkystens perler: Calvi 2 dg, Porto 3 dg, Propriano 2 dg. Calvi er smukt beliggende med det imponerende citadel, hvorfra der er et flot vue over Calvi bugten. Der er masser af liv i byen med mange butikker, caféer og restauranter samt den store marina. Nyd de mange lange hvide sandstrande eller det spændende bagland i retningen mod Ile Rousse. Den snoede kystvej til Porto er et must, sæt hele dagen af til den! Porto med den lille havn klinet ind mellem bjergene og de mange små strande. Her kan du opleve de forunderlige røde klippeformationer ”les Calanches” og baglandet med brusende floder og små fredfyldte bjergbyer. Der afsluttes med Propiano hvor du i omegnen bl.a. kan lade dig betage af Korsikas vigtigste forhistoriske sted ”Filitosa” med levn fra 3000 f. Kr., de vidunderlige strande og en lille spadseretur op til genoversertårnet ved Campomoro.
Korsika rundt: Ile Rousse 3 dg, Sartène 2 dg og Solenzara 2 dg. Ile Rousse, ”Den røde Ø”, er en hyggelig badeby, der ligger i det smukke Balagne område. Byens omdrejningspunkter er det store torv med skyggefulde platantræer, strandpromenaden og det lille marked. Baglandet byder på masser af fine små landsbyer, hvor bl.a. kunstnere og olivenbønder holder til. Fortsæt via Corté og Ajaccio til Sartène, også kaldet Korsikas mest korsikanske by. Gå på opdagelse i de smalle gyder med mange trapper. Et besøg i Filitosa, Korsikas vigtigste forhistoriske sted, er bestemt et besøg værd. Der afsluttes på østsiden i den hyggelige kystby Solenzara. Her er masser af liv og glade dage ved lille lystbådehavn - og du er kun en times kørsel fra det imponerende Bavella-massiv og de store skovområder i bjergene. Her er god mulighed for at vandre og udforske naturen på anden vis - og i baglandet er det muligt at finde de små, autentiske landsbyer, hvor tiden synes at være gået i stå.
Selvkombineret tur: Du kan også vælge at stykke din egen tur sammen. Du vælge mellem følgende byer og vil så vidt muligt blive indkvarteret i disse eller i omegnen: Bastia, Macinaggio, Saint Florent, Ile Rousse, Algajola, Calvi, Galéria, Porto, Piana, Cargèse, Sagone, Ajaccio, Propriano, Sartène, Lecci (tæt på Porto Vecchio), Zonza, Solenzara, Corté. Minimum 2 og maximum 6 nætter i hver by.
Vær opmærksom på at især Ile Rousse og Calvi skal bestilles i meget god tid for sommeren 2013.
|
|
|
|
|
|
|
|
|